plug

Jeg har trukket stikket…. og sikke en gave!

Hvor ofte i livet er det lige, at man har muligheden for at springe ud af hamsterhjulet og genfinde glæden i de små ting?

Og selvom det ikke er synderligt opløftende at være ”in between jobs”, så håber jeg at kunne udnytte tiden. For det er en gave at have muligheden for at dyrke mig selv og lave alt det med ungerne, som jeg ikke har orket den sidste tid. Det giver en fantastisk følelse at mærke friheden og pludselig have overskud til at lade stå til og bare være sammen. Ja, jeg fungerer sådan at jo mere rod i hovedet, des mere snorlige skal mit hjem være. Jeg har prøvet at forklare manden, at det faktisk er et sundhedstegn at huset pt. vælter i rod og at der ikke er flere rene underkejler tilbage.

Når det er sagt, så er det en umådelig svær øvelse at være til stede i nuet og jeg øver mig hver eneste dag! Noget som virkelig gør en forskel er at gå lange ture. Der kan virkelig ske ting med ens hjerne, når man vandrer ud af en lige vej. Ideer og muligheder vokser, når der pludselig bliver plads til at tænke ud af boksen og mærke efter, hvad man ønsker at bruge livet på.

Lidt skræmmende er det dog, at det indimellem nærmest er nødvendigt at skemalægge nærværet, når man i en længere periode har haft for meget om ørerne. Den hektiske hverdag er en vane, der skal brydes -ikke kun for mig, men også for resten af familien. Det tager også tid for børnene at vænne sig til, at der er mere tid til at være sammen om eftermiddagen. 

Så selvom det burde være let at pakke gaven ud, er det alligevel med stor bevidsthed om, hvad det er jeg ønsker at finde inde i pakken. Det er muligt, at der er mange lag, der skal pakkes ud, men det er også okay...